Ny bindevideo og nyt fra kysterne
Lige nu skulle jeg egentlig have været til Session på Bornholm men Covid har ligesom gjort, at vi desværre har valgt ikke at deltage i år. Vi har derfor vores egen lille session på Sjælland i disse dage, men vi har jo ramt blæsende og koldt vejr, så fiskeriet er temmelig udfordrende. Vi har derfor været vidt omkring og har selvfølgelig fisket Isefjorden men også Vestsjælland og Nordkysten. Eneste landede fisk indtil videre står Niels Lagergaard for med en fin fisk på 55 cm. I dag prøver vi Vestsjælland igen, da vi kører efter det varmeste vand. Kommer med endnu opdatering sidst på weekenden.
I mellemtiden kan I se denne bindevideo. Jeg har for Fishing Zealand været med til "Bind sammen hver for sig" og jeg binder Aliverejen og kommer med tips og tricks til kystfluefiskeriet og gennemgår mit grej. Se bindevideon her Videoer
Biledet er af en massiv opgangsfisk på 72 cm, som jeg overraskende nok fik i start februar på Nordkysten. Den blev selvfølgelig genudsat.
Knæk og bræk Keld
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.