Godt nytår
Noget tid siden sidste opdatering men generelt har fiskeriet været svært på mine hjemmebaner. Har fået rigtig mange UM’ere samt fisk i fyrrene men kun en enkelt god fisk på 56 cm på den modsatte side af fjorden slut oktober, så min spådom i sidste opdatering holdt ikke stik. Faktisk har der på det seneste været næsten støvsuget på mine lokale pladser, som er typiske trækpladser, hvor det ikke er topsæson nu. Så der skal køres efter fiskene, og det er de sædvanlige vinterpladser som Nordkysten, Stevns, Møn men også Vestsjælland, som er i spil. Jeg vil nu koncentrere mig om Nordkysten de kommende måneder, men også Isefjorden syd for Orø vil få et par skud.
Ellers har det jo været et temmelig mærkeligt år grundet Covid-19, og jeg synes godt det kan mærkes, at der er kommet flere fiskere til, som har indset det skønne ved vores fælles hobby. Husk at hjælpe dem godt på vej, da de jo ikke kender de uskrevne regler, som der er på kysten ift. afstand, dele spot mm.
Jeg har fået flere gode fisk i 2020 og de bedste er 2 på 64 cm. Den ene fra Isefjorden og den anden er fanget på Møn under Session, hvilket bestemt ikke gjorde fangsten dårligere. Billedet viser den flotte fisk og mig, som er ret benovet. Har også fået flere mellem 55 og 60 men hvis jeg skal nævne en, må det være den makrel på 40 cm, som jeg fik i bunden af Roskilde fjord start oktober.
I 2021 vil der forhåbentlig være et gensyn med Grønland såfremt Covid-19 situaionen tillader det. Flybilletterne er ihvertfaldt købt.
Til slut vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår og et forhåbentligt fiskerigt 2021.
Knæk og bræk Keld.
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.