Godt Nytår
Først og fremmest vil jeg ønske alle jer, som følger med her på siden Godt Nytår. Jeg har i juleferien selvfølgelig været på kysten men resultatet har været meget magert. Lige før jul var jeg på Stevns med Niels Lagergaard, hvor vi fik en enkelt fisk hver på en hel dags fiskeri men store var de ikke. Min var vel 42-43 cm. Jeg har også været på Nordkysten med 3 gamle fiskevenner, hvor vi efter en hel dag og 4 pladser måtte kaste håndklædet i ringen uden fisk. Jeg har selvfølgelig også været i fjorden og fisket både højt og lavt i Isefjorden uden held. Den ene tur, hvor jeg gik med spinnestangen, havde jeg dog kontakt til en virkelig god fisk i den nordlige del af fjorde, som huggede på bombardaen istedet for guldbassen. Men den lavede virkelig noget ravage i overfladen og skød den til 3-4 kilo.
Hvis jeg skal gøre status over mit fiskeår, så har jeg har fanget færre fisk i år. Særlig mit efterårs fiskeri har ikke været særlig godt. Jeg fisker jo primært i fjordene, og det er min fornemmelse, at der har været færre fisk særlig i november og december. Jeg håber ikke det er en tendens, og heldigvis er mange af dem oppe i åerne, men det bliver spændende at se hvordan 2020 bliver i fjordene. Jeg har til gengæld fået nogle flotte fisk i år med største på 63 i fjordeme og største på åben kyst var 75 cm, som dog var præget af gydningen men spejlblank. Desuden har jeg været til Session på Bornholm i uge 10 og Møn i september, men de var præget af for meget vind og for lidt vind, men vi kystfiskere er jo svære at gøre tilfredse. Derudover har jeg jo været i Grønland, hvor fiskeriet var fantastisk og et lille koriosum er, at jeg på 8 dages fiskeri i grønland fangede dobbelt så mange fisk, som jeg har gjort på kysterne i DK hele 2019. Du kan læse om Grønlandsturen her Grønland juli 2019
Var også en tur i Norge for at fiske Gaula. men det endte jo med en mega nedtur, hvor vi aldrig kom til at fiske, da elven var lukket grundet varme og lav vandføring for andet år i streg, så det kommer jeg ikke til at gentage i år. Jeg vil til gengæld fiske de danske kyster intensivt sammen med gode venner og måske en tur til Öland samt lidt fiskeri efter danske laks. Men vi må se, hvad året bringer.
Knæk og bræk til Jer i 2020
Keld
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.