Nyt fra kysterne.
Har ikke fået fisket alverden her i januar andet end et par korte ture i den nordlige del af Isefjorden uden resultat. Vandet er også blevet ret koldt i fjordene. Der bliver fanget enkelte flotte blanke fisk i ny og næ, men generelt har fiskeriet været sløjt på mine hjemmebaner. Søndag havde jeg så endelig mulighed for en længere tur, og jeg valgte at besøge Nordkysten, som ikke har været fiskbar, de dage jeg havde mulighed, grundet vinden. Søndag så vinden dog rimelig ud. og inde på FCOO havde jeg set at vandet var varmere efter Tisvilde, så jeg valgte at starte mit fiskeri øst derfor. Da jeg var fremme, så vandet lovennde ud ift. bølger og vandet havde det helt rette svæv. Eneste anke var, at det var ret lavvandet. Jeg valgte at starte med min nubundne Kombardoflue, som er et nyt mønster i min flueboks. Har længe gerne ville prøve Tony Halds Kombardo flue, da jeg godt kan lide farvevalget på denne kutlingeimitation og særlig til vinterfiskeri. Jeg har bundet den på et Ahrex Gammarus str. 6, da jeg gerne vil have en mindre flue i Pattegrisfarver. Du kan se, hvordan den bindes her https://www.youtube.com/watch?v=ySY_5jlnzqs
Der gik heller ikke længe, inden der var kontakt, og jeg kunne lande en blank UM'er. Fiskede strækket igennem et par gange men mærkede ikke mere. Gik derfor lidt længere ned af kysten, hvor jeg sludrede med en anden fisker. Havde ikke fisket præcis på det spot tidligere men det så virkelig lækkert ud, og måske har de mange storme blotlagt nogle flere sten. Der skete dog ikke noget med det samme med ved 2. gennemfiskning fik jeg endnu em UM'er lige under de fyrre. Kort tid efter havde jeg et hug og derefter endnu et par smånap og en klart større fisk fulgte fluen, men den huggede desværre ikke. Jeg mærkede ikke mere og prøvede et par pladser på hjemvejen, men jeg havde haft min chance. Havde egentlig forventet mere under de gode forhold, men sådan er vinterfiskeri. Der er kun aktivitet i meget korte periode, og her var det, da vandet begyndte at stige. Men altid godt med kontakt om vinteren, og vil da klart lægge min energi på Nordkysten den kommende tid, når vinden tillader det.
Der er nu åben for tilmeldinger til Fjordlandet Open forår, som ligger fra den 29. - 31. marts, så vi håber vi ses i Holbæk. Du kan tilmelde dig her https://fjordlandetopen.dk/fjordlandet-open-fiskekonkurrencen/tilmelding-til-fjordlandet-open/
Knæk og bræk
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.