Vinterferie fiskeri
Har fisket på flere forskellige pladser i Isefjorden i uge 7, men det har ike været alle pladser, som har holdt fisk. Flest har jeg fundet på helt lavt vand i badekarene og i mudderhuller. Det har været mindre fisk med de største omkring målet, men det har været underholdende sightfiskeri, og du føler dig som en helt ved i det hele taget at finde hugvillge fisk i det 2 grader kolde vand. Jeg har fundet fisk i midten af fjorden men også i den nordlige del. Har fisket sammen med Henning Pedrsen af flere omgange, og i dag så vi også lidt fisk, og Henning fik en. Men det var først, da Henning kørte hjem, og jeg skiftede plads, at jeg fandt en større stime. De var dog utrolig sky og forsigtige og blev skræmt, når flueline eller blink landede. Jeg fik dog en UM'er og nedgænger på 55 cm, men smed mange og havde hug og følgere, hvor den ene var rigtig pæn. Det aftog dog hen ad aften, da fiskene trak væk grundet mine kast, som tydeligevis stressede dem i det flade vand. Lige nu skal der søges en del og fiskes flere pladser, men hold øje med det lave vand og kig efter "nervøst vand" da stimerne kan komme meget tæt under land. De lover desværre en kuldeperiode igen, så det er med at komme ud, de næste par dage.
På torsdag skal jeg igen til restaurant Herthadalen i Lejre til "Fluebinding i skoven" Morten Jensen kommer og binder bl.a. Aura rejen og ellers er det bare hygge og bind, hvad du har lyst til. Kan klart anbefales og god mad og Herslev øl følger med. Læs mere her http://fishingzealand.dk/arrangement/fluebinding-i-skoven/
Der er stadig billetter til mit foredrag om Grønlands fjeldørreder, og har netop sammen med min datter klippet en film sammen om fiskeriet, som vises til foredraget. Kan kun sige, at det for mig til at længes tilbage til den fantastiske natur og fiskeri. Læs mere om foredraget her Foredrag
Har også brugt ferien til at opdatere siderne om mit kystgrej og særligt stænger og liner. Der
er også lidt nye anmeldelser af kyststænger. Se mere her Stænger og hjul men tjek også Linerne
Knæk og bræk
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.