Isefjorden syd
Onsdag aften holdt jeg mit arrangement "Stegt flæsk, øl og fluebinding" på Gerlev kro, og vi havde en hyggelig aften i godt selskab. Vi fik bundet nogle fluer, og fluebindning passer bare super godt sammen med stegt flæsk og fadøl. Tak til Anette, som kom forbi med noget uld fra hendes Tibetaner hyrdehund. Ulden var rigtig god som dubbing, og vi fik bundet nogle giftige rejefluer.
Lørdag var jeg på tur med Sigurd Kramer Hansen til den sydlige del af Isefjorden. Vi startede først ved 11-tiden, da det havde været en kold nat med rimtåge. Da vi kom frem, var der en del andre fiskere ude. Jeg målte vandet til 2,5 grader, og vinden bed godt i hænder og ansigt, da vi havde valgt at starte med at fiske i modvind i håb om, at der var fisk tæt på land. Det var der ikke, og vi affiskede bugten uden resultat og mødte ikke nogen, som kunne fortælle om fangst. Efter en flæskestegssandwich skiftede til en lidt nordlige plads. Det var i mellemtiden blevet varmere og bilens termometer viste nu 3,5 grader, og solen var lige ved at bryde frem. Sigi og jeg troede begge på fisk, men da vi gik ned ad kysten, spottede jeg noget i overfladen. 2 sæler som lå og hyggede sig på det kyststræk, som vi skulle til at fiske. En tredje kom til så nu var der 3 sæler, som nysgerrigt fulgte vores mindste bevægelse eller lå og afpatruljerede kysten. Altid hyggeligt at se sæler, men godt for fiskeriet er det ikke. Vi skiftede derfor plads en sidste gang for at tage aftentrækket. Da vi kom frem, var der en del is på den side, vi ville fiske, men vi legede lidt isbryder og fiskede strækket som var isfrit. Vi mærkede dog intet, og som tidligere skrevet er kulde og dage uden sol en dræber for fiskeriet her i det aller tidligste forår. Milde dage med vind fra vestlige retninger er altid at foretrække. Chancen er der dog altid, og vi bestemmer jo ikke ikke altid selv, hvornår vi kan fiske.
Nu nærmer Fjordlandet Open sig, og jeg deltager selvfølgelig i denne første catch and release kystkonkurrence i Danmark. Vil i den forbindelse gøre opmærksom på mine weekendture med startguidning. Se mere her: Weekendtur/guidning
Skit fiske Keld
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.