25-09-2015

Isefjorden nordøst

Var i går på en nordlig plads i Isefjorden efter en periode, hvor jeg kun har fået UM'ere på flere  forskellige pladser i fjorden. Bl.a. i den nordvestlige del af fjorden hvor der stod 15 mand, og der kun blev fanget 2 UM'ere, den ene af undertegnede. Har både fisket i den nordlige og sydlige del men samme billede med UM'ere, følgere og forsigtige fisk. I går skulle det så være, og forholdene var perfekte. Havde dog fisket et langt stræk før første kontakt, men fisken huggede først, da jeg speedede fluen op, og kunne kort efter udsætte en UM'er. Næste UM'er huggede lige efter et rev, men røg af helt inde. Havde fisket med intermidiate line men grundet de mange fioloiner skiftede jeg til flydeline og en større flue grundet det svindende lys. Der gik ikke længe, før der var fast fisk godt ude i kastet og efter en god fight, landede jeg en letfarvet fisk på 47 cm, som jeg hurtigt genudsatte. Affiskede et hotspot mere uden kontakt, men på tilbagevejen fik jeg et rigtig godt hug og belært af tidligere, stripppede jeg fluen hurtigere, og så var der fast fisk igen. Den var klart større og gav en rigtig god fight med flere spring. Men jeg kunne til sidst håndlande den med min nye Orvis landingshandske, så jeg stod med 53 cm sølv i topkodition i hånden. Denne fisk røg med hjem, og jeg fiskede mig tilbage mod revet, hvor jeg mødte Tom, som ikke havde mærket noget men fisket til en pæn fisk, som han havde set flere gange. Jeg ramte rigtigt i går men har hørt om mange, der som jeg har fisket uden den store succes, mens andre har fanget rigtig godt. Men vandtemperaturen er omkring de 15 grader, så ideelt for havørreden, så det er bare med at klø på...

Tight lines Keld