21-08-2015

Morgen- og aftentur til Isefjorden nord

Var oppe lidt i 5 mandag morgen, så jeg kunne nå 1 times fiskeri i den nordelige Isefjord inden arbejde. Fiskede et godt stykke, inden jeg havde nogle småhug, og kort efter fangede jeg UM'er. Da jeg fik den ind, kunne jeg se, at den ikke var i særlig god kondition og var overstået med lakselus. Jeg har aldrig fanget en havørred med så mange lakselus, der var nok omkring 30 på den lille fisk. Rensede de fleste af, inden jeg genudsatte den og drog mod arbejdet. Om aften var jeg ude igen på samme plads for at tage det stræk, som jeg ikke nåede om morgenen. Havde igen nogle hug og havde en fisk på sandsynligvis hornfisk, som røg af. Så ingen fisk springe. Generelt er der lidt stille for tiden, og jeg hører ikke ret meget fra andre fiskere, og det er jo også virkelig blevet sommer, og den kraftige vind fra øst har sikkert også drillet.

Har også været på kursus i vandpleje og startet valgfaget Fisk og Fjord op i den forgangne uge. Indlæg om det følger...

Tight lines Keld