Status på Isefjorden og indvielse af Trekroner bækken
Aftenfiskede fredag på en en nordlig plads i Isefjorden, hvor jeg så nogle hornfisk, men ikke i bekymrende antal endnu. Så dog også flere pæne ørreder, som sprang helt fri af vandet, men selvom jeg kastede flere gange i området, hvor de havde vist sig, kunne jeg ikke få dem til at tage mine fluer. Vinden var desværre også aftaget helt, så det var virkelig pürsch fiskeri, men selv det aftagende lys fik ikke fiskene til hugge.
Lars Hjelmsø fiskede samme stræk i går, men udover en mistet 45+ fisk og lidt sete hornfisk skete der ikke mere. Billedet var det samme for andre fiskere, som meldte om fangst af en enkelt havørred i fyrrerne samt lidt hornfisk per mand, og det gjaldt både spinne- og fluefiskere.
Jeg selv var til indvielse af Trekroner Bækken i Roskilde, hvor der var taler ved Uffe Clemmesen formand Roskilde og Omengs Lystfiskerklub (ROLK), Gordon P. Henriksen Fishing Zealand samt borgmester Joy Mogensen der efterfølgende satte ørredyngel ud i den nyrestaurerede bæk. Samtidig skulle det nyeste hold af Ørredpatruljen have deres diplomer. Alt dette er muligt grundet frivlilligt arbejde, hvor ROLK, Fishing Zealand, Ørredpatrulen, lokale og selvfølgelig Roskilde Kommune bidrager til sådan et opløftende resultat. Jeg fik selvfølgelig en snak med Uffe og Pia fra Ørredpatruljen og da vores valghold, hvor lystfiskeri kommer på skoleskemaet er en realitet, har vi aftalt et møde i juni, hvor vi skal planlægge, hvordan vi kan samarbejde med fælles forløb.
Læs mere her
http://fishingzealand.dk/author/jonas-kaerlin/
http://fishingzealand.dk/havorred/trekroner-baekken/
Skit fiske Keld
Seneste kommentarer
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.