21-02-2015

Nordkysten

Fiskede sammen med Niels Lagergaard Pedersen, der også er fiskeguide. http://fishingguidedenmark.dk/ Jeg mødte Niels på Fishing Zealand konferencen i nov. og vi faldt hurtigt i snak og havde aftalt at mødes på kysten for at fiske og snakke om løst og fast i forhold til fiskeri, guidning mm. Det lykkedes så endelig i går. Jeg havde foreslået første plads, og det viste sig at være en plads, som Niels ikke havde fisket før. Da vi kom ned til pladsen lidt over 8, var der to spinnefiskere, men de stod ikke på revet, så vi startede fra hver sin side i det stille vejr, men der var dønninger og svæv i vandet så okay forhold. Niels fik hurtigt en UM'er, og jeg tænkte - "fedt så har jeg valgt rigtigt" Det blev jeg kun bekræftiget i, da den ene spinnefisker passerede os med en fed regnbue hængende i bæltet, og han sagde, der havde været gang i den fra morgenstunden og kunne desuden fortæller, at han havde genudsat en stor nedgænger med krog.  Han fortalte også, at hans makker havde fået en rigtig flot fisk, hvilket vi så da, de kort efter gik med hver deres 3 kilos fisk... Vi prøvede revet igen og Niels havde en større fisk på, som desværre røg af og lige efter fik jeg en målsfisk. Herefter døde fiskeriet og efter at have prøvet strækket igen, besluttede vi at rykke plads. På P-pladsen snakkede vi med to andre fisker, som kunne fortælle, at der var mange fiskere ude, og at der var fanget pænt med fisk fra morgestunden på alle pladser, men det var også døet ud. Den plads som vi ville flytte til var godt besøgt, så vi valgt en anden plads, som jeg havde i baghånden. Her var der lidt mere vind og gang i vandet, som vi begge var enige om, var de bedre forhold, da ingen af os er til stillevejr. Der gik ikke mange kast, før jeg fik en pæn blankfisk på 45 cm, som tog helt inde lige på kanten af det mørke. Kort efter mistede Niels en fisk. Vi prøvede strækket igen, men der var ikke mere. Rykkede lidt mere østpå, men der var der ingen kontakt. Aftentrækket ville vi tage på en meget kendt plads, men vinden gik mere i nord og tiltog, så i løbet af 10 min var der der brækkende bølger og ringe kast, hvor forfanget krøllede sammen. Vi måtte kaste på langs af kysten og efter 25 min drog vi hjemad efter en hyggelig regnfuld dag med en enkelt fisk på tasken...

Keld Juul