25-01-2015

Isefjord vest og syd

Fiskede i den vestlige del af Isefjorden på en typisk vinterplads. Der var dejlig solskin, svag NV vind, meget højvandet og en vandtemperatur på ca. 3 grader, så jeg troede egentlig, at der nok skulle ske noget. Men det gjorde der ikke! Jeg affiskede ellers et langt stykke og prøvede både højt og lavt, men lige meget hjalp det. Så heller ikke andre, som fangede noget, og da klokken var halv to, tænkte jeg det var tid til et pladsskifte. Jeg kørte sydligere i fjorden til en anden typisk vinterplads, hvor der var is på den plads, jeg havde tænkt at fiske, så jeg måtte vælge en anden rute, som jeg ikke bruge så tit. På trods af at solen varmede dejligt, mærkede jeg igen intet som helst. Vinden havde også lagt sig helt, og det er jo ikke mine favorit forhold. Der var begyndende isdannelse flere steder, hvilket jeg bemærkede, da jeg kunne se, at min lille Tan & Orange flue ikke sank. Jeg fiskede mig tilbage mod bilen, mens jeg holdt en vågent øje med overfladen, vadede stille og kun kastede forsigtigt en gang i mellem mod mørke tangbælter. Men der var ingen action til mig. Jeg havde foretaget et dårligt valg på trods af meldinger om fangster fra området. For senere sendte Jens Bang mig en besked om flere flotte fisk fra Nordkysten og Vestsjælland, så det er stadig åben kyst, der gælder med de højere vandtemperature.

Hvis I skal i fjorden er her en lille is-update, selvom det hele nok forsvinder de nærmeste dage. Noget is i Tempelkrogen, men Bamsnæs- og Vellerup Vig samt Lammefjorden er stort set isfrie.

Keld Juul