12-04-2014

Isefjord nordøst

Var igen ude nogle timer. Det var ret lavvandet og blæste noget mere, end jeg regnede med. Nåede at fiske et stykke i de perfekte forhold, da jeg fik et kanonhug på kort line. Kunne straks mærke, at det var en rigtig god fisk. Den gik fri af vandet, og den var bare pæn. Lod den løbe med løslinen, men da den havde trukket det ud, fortsatte den bare i et langt udløb. Desværre sprang den igen på lang line, og krogen mistede sit hold. Har kun oplevet en Stevnsfisk med lige så lange udløb. Kom efterfølgende i tvivl om, det måske var en af de undslupne buer, men så har den da fået haleroret tilbage i forhold til dem, jeg fangede i dec. Var temmelig rystet bagefter, men havde et par hug og fangede en målsfisk. Igen en superdag på kysten men får aldrig opklaret om det var en femkilos havørred eller en pæn bue. 

Keld Juul