19-03-2021

Update fra sidste uges tur

Som lovet en update fra sidste uges 4 dages fisketur. Vi kørte som sagt til Vestsjælland igen om fredagen, og her lykkedes det Thomas Justiniano at lande en fin fisk på 53 cm i baglomme på Niels og jeg helt inde på det lave vand. Thomas havde yderligere et hug samt en følger på sidste plads, vi besøgte. Lørdag fiskede vi på Odden sammen men Michael Juul Christoffersen og Thomas' far Jakob. Fiskeriet var igen svært men efter et pladskifte og en snak med Jonas Kærlin på kysten, lykkedes det Thomas at lande en UM'er, og jeg selv landede en målsfisk i de inderste badekar. 

Vi havde nogle hyggelige dage med god mad, men fiskeriet var svært, og vi skulle fiske mange pladser, og jeg gik 35 km for at få lidt fisk på de 4 dage. Vi oplevede også et helt vildt vandskifte på 80 cm under den ene dag til 80 cm over næste dag, hvilket medførte at vandtemperaturen blev udjævnet, så der nu var 2-4 grader stort set over det hele og ingen rigtige varmelommer at finde. Det var dog dejligt, med et gensyn med Vestsjælland, men forårs bonanza fiskeriet ramte vi ikke grundet de lave vandtemperaturer. Jeg måtte dog lige en tur i fjorden om mandagen, hvor jeg fangede 3 stk og mistede et par stykker i den nederste del af fjorden.

I den kommende weekend er der Fjordlandet Open Fiskelinks og det bliver spændende at følge de mange deltageres fangster i løbet af weekenden. 

Knæk og bræk til alle deltagere Keld

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden