06-10-2020

Efterårets fiskeri

Siden sidst har jeg både været på Møn, været med til at afvikle Fjordlandet Open i en online version og selvfølgelig fisket i fjordene. 

På Møn var jeg med til altid hyggelige Session, som sædvanligt er det orkestreret af Frederik Laks Lorentzen og Gordon P Henriksen samt bålmad ved Joel og bartjansen by Finfollowers. Det hele blev selvfølgelig afviklet under Corona sikre forhold med max deltagerantal mm. Der blev som noget nyt solgt billetter, hvor indtægten på de 8000 kr. gik til Fishing Zealands Grusbandes arbejde med vandpleje på Møn. Læs mere om grusbanden og tilmelding til denne her FZ' s Grusbande Fiskeriet under Session var svært, men jeg selv var heldig at fange flere fisk, hvor den bedste var en flot fisk på 64 cm, som var blank men lidt sommergylden, så den blev selvfølgelig genudsat. Du kan læse mine to venner Thomas og Michaels beskrivelse af session her http://fishingzealand.dk/nyheder/fjordlandet-open-blev-en-weekend-med-godt-vejr-og-svaere-fisk/ 

Fjordlandet open online version var også præget af godt vejr næsten for godt vejr, da der blev meldt om svært fiskeri. Der blev dog fanget fisk og heldigvis, fik vi meldinger om mange undermålere, som jo manglede tidligere på året. Du kan læse mere om Fjordlandet Open her http://fishingzealand.dk/nyheder/fjordlandet-open-blev-en-weekend-med-godt-vejr-og-svaere-fisk/ 

Undermålere var også temaet i sidste weekend, hvor jeg var bunden af Roskilde fjord for at hjælpe DTU Aqua og Rolk med at fange undermålere. De fangne fisk skulle udstyres med radiosendere for i dette forsøg at undersøge omfaget af skarv prædation. Jeg fik fanget en flot undermåler, som nærmest lignede en bækørred men var en fjordørred. Fik desuden Fjordlandets Gran Slam med både makrel og hornfisk. Ret vildt med en stor flot makrel i bunden af Roskilde fjord start oktober.

På hjemmebanenerne  er der også ved så småt at komme mere gang i den efter en ret sløj september. Der er begyndt at være mange undermålere og fisk omkring målet og har fået en enkelt god på 55 cm, og tror antallet af større fisk vil stige i den komme tid. Lige om lidt er det jo efterårsferie, hvor jeg altid er på kysten, og så må vi jo se om jeg får ret. 

Knæk og bræk Keld

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden