15-11-2019

Jam mm. og lidt nyt fra kysten

Siden sidst har jeg været med til at afholde Fishing Zealand arrangementet Havørred Jam i Gribskov kommune. Det var en rigtig hyggelig dag med meget inspirerende foredrag og masser af lækkert grej, fluebinding, kastedemoer mm. Som fluefisker var det lækkert at se Henrik Mortensen trylle med fluestangen, og den mand har virkelig en evne til forklare fluekastets fysik og udførelse på en simpel og meget letforståelig måde. Ligeledes var Claus Eriksens foredrag om kystfluefiskeri både sjovt og lærerigt, og jeg elsker hans underspillede fynske tilgang til fiskeriet og formidlingen. Bare termerne maskinpistolsfisker kontra flitsbuefisker siger en del om humoren. Hvis du har mulighed for det, er Claus' fordrag bestemt værd at køre efter. Tak til alle jer, som kiggede forbi, og det bliver selvsølgelig gentaget i en anden kommune til næste år. Læs mere om det her http://fishingzealand.dk/nyheder/170-havoerredfanatikere-til-havoerredjam/ 

I onsdags holdt jeg foredrag i Ølsted og Frederiksværks Sportsfiskerforening om mine Grønlandsture sammen med Henning Pedersen og Per Svolgaard. Det lille klubhus var godt fyldt op, og det endte med en rigtig hyggelig aften med god mad, røverhistorier samt rigtig god feedback fra deltagerne. 

Har fået et par gode fisk i fjorden slut oktober, da vi havde en kold periode. Både nogle flotte farvede men også en rigtig flot blankfisk på 59 cm. Det er typisk, at der lige pludselig komme blankfisk igen efter den første frost efter en periode med letfarvede og farvede fisk. Jeg nåede også lidt på Nordkysten inden foredraget, men selvom jeg nåede 4 pladser, havde jeg kun kontakt med en UM'er og se lidt fisk i det stille vejr. Det samme gør sig gældende i Isefjorden, hvor jeg har haft en del småture uden resultat i det meget vindstille vejr. Var dog også afsted i går med Niels Lagergaard, som fik en fin halvmeters blankfisk, mens der stadig var vind. Niels skille videre til møde,  od vinden lagde sig helt, og det blev igen svært men jeg så dog lidt fisk henunder aften, men de var langt ude, så jeg prøvede at vade dybt og dækkede dem også, men huggede gjorde de ikke. Så vi er inde i en svær periode, og jeg får samme meldinger fra fiskekammeraterne, som melder om få og forsigtige fisk, der viser sig men ikke vil hugge. Vi kan kun håbe, det bliver bedre i den kommende tid. Husk at fredningen på de farvede havørreder træder i kraft den 16. nov til og med 15. jan. Du må altså kun hjemtage blanke fisk over 40 cm.

Knæk og bræk Keld 

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden