03-10-2016

Pressetur og nyt fra fjordene

I sidste uge var jeg på pressetur, da VisitOdsherred og VisitNordsjælland har taget initiativ til en omfattende kampagne for lystfiskeriet på Sjælland. Kampagnen dækker området for Den Danske Riviera, som går fra Gnibben i vest til Kronborgpynten i øst. Med til at skabe materialet har man hyret de to tyske journalister: Holger Höhne for www.bissclips.tv og Holger Bente for www.fish-maps.de Med var også Fishing Zealand Guide Bjarne Poulsen, som fulgtes med Holger og Holger hele ugen. Mandag mødte jeg dem på Odden, hvor jeg skulle guide dem til lidt havørreder. Det var svære betingelser med sol og meget lidt vind. Første stop så dog lovende ud med gammel sø, men udover en mistet UM'er til Holger Bente, mærkede vi intet. Ville prøve Gniben grundet det strømfyldte farvand i det stille vejr, men der var desværre lukket grundet øvelse. Ikke lige optimalt, da det altid bliver sværere at fange havørreder, når du har flere kameraer i nakken. Vinden havde lagt sig yderligere så vi kørte i samme retning, hvor vi startede, da det var lidt mere "vindudsat" Da vi kom frem, så det helt perfekt ud, og jeg tænkte, det må bare gi' fisk. Jeg havde dog på fornemmelsen, at der skulle dækkes max vand, så jeg tog dog spinnestangen med en hemmelig tobis kystwobler, som jeg har fået af Claus Eklund. Der gik heller ikke mange kast, før der var hug helt ude, men jeg fik desværre ikke sat krogen ordentligt. Heldigvis var der kontakt igen lidt længere nede af kysten, og jeg kunne mærke det var en god fisk, så jeg råbte på de andre. Efter en hurtig løbetur langs stranden, kom de frem og fik taget gode billeder og film i et fantastisk lys af flot 50+ gylden havørred. Så dejligt at kunne levere en flot fisk til foretagenet på trods af de vanskelige forhold. Forholdene blev ikke bedre onsdag, hvor jeg skulle guide dem igen, da resterne af stormen Karl havde ramt Danmark. Nordkysten var derfor lukket land, og jeg havde sendt dem rundt i Roskilde fjord hele formiddagen, men ålegræs og andet skidt ødelagde fiskeriet, og de pladser, som vi prøvede sammen, var heller ikke bedre, så vi måtte opgive uden fisk. Det er betingelserne men ærgerligt, når nu vi skulle vise det bedste fra Sjælland frem. Holger og Holger fik dog lidt fisk på Øresund sammen med Gordon P Henriksen under bådfiskeri, så de to dygtige herrer skal nok få produceret noget godt.

Fra fjordene har jeg ikke meldinger om store fisk, og det har været svært på min side med den vestlige vind. Men jeg har hørt om mange små, og Lars Hjelmsø fik flere på sin tur søndag, og jeg fik 5 stk i dag mandag. Jeg så også flere fisk, havde hug/følgere og mistede nogle stykker. Alt kontakt har været i Isefjorden, men jeg prøvede også en plads i Roskilde fjord uden held. Den næste måned er primetime på kysten, så det er med at få noget fisketid. Det er også fiskekonkurrencernes tid med http://www.go-fishing.dk/seatrout-open/  og Fjordlandet Open Fiskelinks Husk også Fishing Zealand ugen, hvor det hele går i fisk FZ-arrangementer mm.

Skit fiske Keld

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden