09-08-2015

Laksefiskeri i Sverige

Som lovet en lille beretning fra mit laksefiskeri i Sverige i juli.  

Aftenfiskede først i Ätran ved Falkenberg, som er billigt og populært laksefiskeri. Der er tre deciderede fluepools og den ene Garvarefossen er ofte meget besøgt, og der var flere lokale denne juliaften, som ville prøve lykken i det ustabile men gode laksevejr. Dette betyder så rotationsfiskeri, som ikke lige passer mit temperament. Så jeg fiskede i stedet ved Sandbanken, hvor der var taget fisk dagen før. Jeg så et par fisk og havde et enkelt hug, men ingen fast fisk. Se mere om fiskeriet her http://visitfalkenberg.se/fiske/

Et par dage efter fiskede jeg en hel dag i Örelilsälven, som ligger 100 km nord for Göteborg. Det er virkelig en lille perle med nogle rigtig gode fluestræk. Jeg så virkelig mange fisk springe og nok omkring 50 stk. på en dags fiskeri. Jeg havde dog ikke et træk i linen udover en lille aborre, som forbarmede sig. Men når du har set flere blanke laks i 5-6 kilos klassen, er det bare ikke helt tilfredsstillende. Fiskede ellers i alle vanddybder, hurtigt/langsomt og med store og små fluer men lige meget hjalp det. Snakkede med en lokal som heller ikke kunne forstå, at ”dom inte bare smäller på”. Men sådan er laksefiskeri i en lav og delvis varm sommerelv, men jeg skal helt klart tilbage. Se mere om fiskeriet her http://www.orekil.com/

Har siden sidst morgenfisket med Jens Bang på Nordkysten samt en enkelt aftentur i fjorden. Har set pæne fisk begge steder, men jeg har kun haft en ørred på i fjorden, hvor der også klart var mest liv i form af byttefisk, rejer mm. Var i dag, på vej hjem fra MC tur i Jylland, forbi Go Fishing. Snakkede med Robin, der også fortalte om mange sete fisk, som ikke vil hugge, og dem der bliver fanget, er meget plaget af lakselus.

Skit fiske Keld

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden