26-12-2014

Isefjorden syd for Orø og Roskilde fjord sydvest

Har fisket på lidt forskellige pladser her i juledagene. Har fisket i den sydlige del af Isefjorden og i klassiske Velerup Vig og i dag i den sydvestlige del af Roskilde fjord, hvor der var begyndende isdannelse. Men jeg har ikke kunne finde fiskene og har ikke haft så meget som et træk i fluen. Har også hørt at andre har haft nulture i fjordene. Men det bliver altid sværere, når kulden sætter ind, og det er en del af gamet, at der bliver færre kontakter og deraf landede fisk. Min strategi har været at fiske de traditionelle vinterpladser sydpå i fjordene, men som det kan læses flere steder har Stevns fisket rigtig godt  i hele december http://www.sportsfiskeren.dk/mange-blankfisk-paa-stevns

Fik også en sms fra Jens Bang, som havde været på Nordkysten for at fiske med familien, og da han hjulpet drengene et stykke tid, fik han mulighed for selv at lufte fluestangen et kvarters tid. I 10. kast huggede en pæn stålblank havørred på 50-55 cm, som desværre røg af efter 2 min fight. Havørreden havde hugget på overgangen mellem sand og det mørke bælte tæt på land. Så mit råd er at opsøge den åbne kyst, hvis man skal ud mellem jul og nytår, da den fisker bedst lige nu.

Keld Juul

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden