14-12-2014

Isefjord nordøst og Roskilde fjord

Var ude en times tid i går på mit lokale hotspot i Roskilde fjord. Det var meget højvandet grundet stormen men ellers fine forhold med klart vand, men jeg havde ingen kontakt. I dag fiskede jeg så på en plads i den nordlige del af Isefjorden. Fik ret hurtigt en UM'er ved at kaste langs med land og affiske kanterne mellem sand og sten/tangbælterne. Senere havde jeg først et hug og fik endnu en UM'er lidt længere henne. Prøvede også det helt lave vand, men der var ingen kontakt i dag. Fiskede mig tilbage mod bilen og ved revet fik jeg en UM'er til, som var lidt større. Det var efterhånden ved at blive mørkt og tænkte, at jeg snart ville køre hjemad, da et stød i linen vækkede den indre jæger. Jeg holdt øjnene fokuseret på Pattegrisen, og ja der var en pæn fisk efter, som fulgte med helt ind, men ikke huggede. Prøvede med en række hurtige kast, men der var ikke mere kontakt. Hørte pludselig en fisk bag mig inde på helt lavt vand. Kastede hurtigt min flue derhen og havde igen en følger og så flere trykbølger. Tænkte straks det var regnbuer fra et af udslippene, da de plejer at gå utroligt langt ind. Der var efterhånden ikke meget lys og efter et par kast ud af, så jeg igen nogle forkerte bølger bag mig, og kastede derfor indad igen. Der skulle ikke mange strip til, før der var fast fisk. Endnu en UM'er, som jeg hurtigt slap fri, da jeg stadig så fisk i området. Men selvom jeg kastede derhen, skete der ikke mere, og kort tid efter var de væk, så fik aldrig opklaret om det også var regnbuer. Men 4 fisk i hænderne er da okay, og da jeg er blevet nøglefisker for DTU Aqua i forbindelse med den tidligere omtalte undersøgelse af de fedtfinneløse udsatte fisks genfangst andel samt tilvækst, er der da lidt at indrapportere. Manglede som sagt lidt størrelse i dag, men jagten forsætter, da man i den kommende tid kan få nogle rigtig flotte overspringere, som sagtens kan være årets fisk. Og et godt fif er at bruge Pattegrisen classic, da den har en magisk tiltrækningskraft på disse overspringere.

Keld Juul 

Seneste kommentarer

02.05 | 15:06

Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta

09.06 | 07:06

Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)

08.06 | 12:17

Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael

06.06 | 14:28

Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.

Del siden