22-11-2014
Fiskede et par timer på en nordlig plads i Isefjorden. Havde fisket næsten hele strækket igennem, da jeg havde en pæn blank fisk på, som rev linen ud af hånden på mig, så jeg ikke kunne give ordentlig modhug. Så den gå fri af vandet, men derefter var den væk. Fiskede videre indtil det var helt mørkt men mærkede ikke yderligere men så dog en sæl. Har i ugens løb fisket på et par pladser i Roskilde fjord uden det store held, men vinduet er også meget lille til hverdagsfiskei, når arbejde mm. skal passes med den den aftagende dagslængde. Den meget overskyede periode hjælper jo heller ikke på det. Har dog hørt om andre, som har fundet fiskene med flere blanke over målet samt nogle enkelte rigtig pæne. Men tror at man skal satse mere på dagsfiskeriet i den kommende tid i stedet for aftenfiskeriet, da det har virket meget dødt henimod aften, når jeg har fisket. Vandtemperaturen er også ved at være nede på 8-9 grader i fjorden. Rygterne siger, at der igen har været et udslip af regnbuer ved Musholm Lax, men har ikke set noget til dem i fjordene endnu. Så hvis man har de lyster, er det om at komme til Vestsjælland og hjælpe til med at fange "buerne", så de ikke ryger op i åerne, men vær forbredt på mange fiskere.
Keld Juul
Seneste kommentarer
02.05 | 15:06
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
09.06 | 07:06
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
08.06 | 12:17
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
06.06 | 14:28
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.