20-10-2014
Har fisket flere forskellige pladser uden de store fangster. Har bl.a. været i Isefjorden nord og i Roskilde fjord ved Jyllinge men har kun fået UM'ere. Har også fisket på Vestsjælland, hvor jeg havde hørt om gode fangster. Mødtes med Lars Juel på et af hans hotspots. Blev dog ikke til det store for nogen af os, fangede dog en UM’er, som jeg så inden. Prøvede en anden plads tæt på, hvor jeg så en pæn fisk langt ude. Rykkede til klassiske Ebbeløkke, men det blev ikke til mere på Vestsjælland og mødte heller ikke andre, som havde fanget andet en UM’ere. På hjemvejen prøvede jeg lige mit hotspot i Isefjorden, hvor jeg også så fisk langt ude men heller ikke havde kontakt. Fiskeriet har generelt været trægt for mit vedkommende, men Lars Hjelmsø fortalte, at de på Nordvestsjælland havde set så mange fisk, som han aldrig tidligere havde været ude for i hans tid på kysten. Men de ville dog ikke hugge. En kollega Morten Skov fortalte også, at han havde fisket samme sted, som jeg fredag aften bare længere ude. Han havde haft masser af hug, følgere og fisk i hænderne. Mest UM’ere men havde også fået en pæn blakfisk og en farvet fisk. Fiskene havde været inde på helt lavt vand mellem stenene, så husk som altid men særligt i den kommende tid at affiske det lave vand.
Keld Juul
Seneste kommentarer
02.05 | 15:06
Hi Keld - I was referred to you by Niels Pedersen to see if you are available for a half day guided fly fishing day at Ishøj between August 3-8? I'll be visiting family there. Thanks! Britta
09.06 | 07:06
Hej Michael. Ja træning er helt klart vejen frem og evt. et kastekursus. Udover det jeg nævner under "Linerne" vil jeg anbefale ArcticSilvers MD Compact WF og skydehoveder #8 (8,5 m klump)
08.06 | 12:17
Hej Keld. allerførst tak for svar. der er vel ikke så meget at gøre end at træne. Men hvis nu jeg ville investere? Jeg har en 9 fods #8 Grey Fluestang, hvad skulle jeg så have på hjulet?
Mvh Michael
06.06 | 14:28
Hej Michael. Det er jeg da glad for at høre. Men vent med skydehoved setup til kastene kører med WF helline. Når kastene kører er skydehoved en klar fordel på kysten.